Denne side er til dig som ønsker naturlig bedring af eksem. Atopisk dermatitis, atopisk eksem og børneeksem er tre betegnelser for samme tilstand. Derfor er håndteringen og behandlingen også den samme, hvilket du kan læse om på denne side.

Hormoncreme vil ofte stadig være et nødvendigt middel i den indledende fase. Justering af kost, hudpleje og baderutiner bør efter et stykke tid have styrket huden så meget, at eksemet langsomt forsvinder. Dermed behøver du ikke længere at bruge hormoncremer så ofte som før.

Det kræver en del disciplin og viljestyrke at ændre sine vaner i forhold hvordan man lever sit liv nu. Til gengæld kan du opnå en markant bedring af dit eksem på en mere naturlig måde.


Jeg beskriver hvorledes ændringer i kost, hudpleje og behandling har lindret min eksemtilstand, så jeg nu kun oplever ganske få symptomer.

Alt på denne hjemmeside er alene udtryk for egne erfaringer og holdninger. Siden skal ses som inspiration til din egen håndtering af atopisk dermatitis.

Jeg er IKKE læge eller sundhedsfagligt uddannet. Dermed har jeg heller ikke en job-mæssig og økonomisk tilknytning til læger, hudlæger og medicinal-industrien.

Gennem omfattende research og afprøvning på egen krop, har jeg fundet frem til hvad der virker for mig. Det vil formodentlig være det samme for mange andre eksempatienter.

Udgifter til hjemmeside og domæner lægger jeg selv ud og tiden det tager at skrive og vedligeholde er af ren interesse. Det er min ydmyge måde, at sige “tak” for den eksemheling jeg har opnået.


Mine resultater

Jeg har i flere år eksperimenteret med forskellige tilgange til hudpleje og særligt baderutiner. Efter at have studeret faglitteraturen om eksem og hvordan forskellige hygiejneprodukter påvirker hudbarrieren, fandt jeg nøglen til min eksemheling. Simpelt fortalt er eksem et symptom på en utæt hud og derfor er det vigtigt at holde hudbarrieren tæt og sund. Da huden består af hudceller, der holdes sammen af ​​fede olier, blev det tydeligt, at sæbe er den primære fjende, da den opløser og fjerner disse vigtige fedtstoffer og olier. Det er som at fjerne mørtlen i en murstensvæg, hvilket resulterer i at muren bryder sammen.

Metoderne er blevet forfinet, således at eksemområderne også bliver desinficeret, hvorved risikoen for svampeinfektion i det angrebne område med aktivt eksem reduceres.

Nedenfor ser du resultatet af de metoder jeg anbefaler i løbet af en 14-dages periode.


Eczema Healing Guide – The app

Som videreførsel af mit arbejde på Eksemfri.dk og Eczemahealingguide.com har jeg lavet en app, så man som eksempatient kan få råd og vejledning direkte på sin telefon.

I appen er der mulighed for at læse bogen Man’s guide to eczema healing og hente handlingsplanen Eczema Battle-Plan som PDF. Du kan også udprinte handlingsplanen og hænge den op på køleskabet eller i badeværelset.

Du kan læse artikler om kost, hudpleje og baderutiner, som har bevirket, at jeg ikke længere har problemer med min hud og nu er eksemfri. Hvis du har modet, en god portion selvdisciplin og viljen til at blive eksemfri, så er denne app den mest kompakte guide du finder til naturlig eksemheling.

I sektionen Fit n´ Lean kan du læse hvordan du holder dig stærk og sund, da et generelt godt helbred er den bedste forudsætning for optimal håndtering af eksem og følsom hud.

Tryk på billedet for at komme til app-store.

Tryk på billedet for at komme til Google Play-Store.

Gratis e-bog – Eczema Healing Guide

Bogen er en kompakt beskrivelse af mine erfaringer og daglige rutiner. Som eksempatient ønsker man ikke at gå igang med at større studie for at få resultater. Man søger svaret hurtigt og kontant, og helst fra én som har gjort disse erfaringer selv.

For at så mange som muligt kan få glæde af bogen er den gratis og på engelsk. Skriv gerne en anmeldelse i bogbutikken, så jeg ved hvad jeg evt. skal forbedre i kommende versioner.

Læs mere på www.eczemahealingguide.com eller hent bogen nu ved at trykke på linket herunder.

Link til Apple Books
Tryk på logoet for at komme til Apples bog-butik

Interview på AtopicDermatitis.net

Hjemmesiden AtopicDermatitis.net er en amerikansk hjemmeside, der har til formål at skabe forbindelse mellem patienter og fagpersoner i sundhedsvæsenet.

Dette interview omhandler min tilgang til eksemheling ved at være disciplineret i den daglige hudpleje og bruge simple metoder til at komme eksemet til livs på en naturlig måde.

Læs hele interviewet her.


Artikel i Bladet Atopisk Eksem Forening

I bladet kan du læse min historie og hvorfor jeg valgte at lave hjemmesider og bog om naturlig behandling af eksem.

Se artiklen her.

Symptombehandling eller det som de kalder sygdomskontrol er primært det som foreningen primært anbefaler.

Dog er min tilgang til eksem mere fokuseret på at finde og håndtere årsagen til eksemet.

Foreningen har sponsor- og samarbejdsaftaler med stort set alle de firmaer der tjener penge på medicin til eksempatienter.

Disse problematiske aftaler kan man læse på deres hjemmeside her.


Eczema Battle-plan

Formålet med at optimere hudpleje og kost som eksempatient er, at man når så langt i helingen som muligt på en naturlig måde. Det optimale ville være en total “helbredelse”, men hvis dette ikke er muligt vil en markant forbedring af tilstanden også være godt. Det betyder, at man kan nøjes med almindelige hormoncremer (f.eks. Locoid) og ikke-hormoncremer (f.eks. Elidel) til at holde eksem i ro, mens huden langsomt genopbygges. Man må ikke sige “alt eller intet”, men tænke det som en sejr, at man gennem optimal livsstil kan opnå f.eks. 75% bedring i forhold til før ændringerne blev indført.

Nedenfor ser du den hidtil mest kompakte formidling af mine metoder og råd. Du kan printe den ud og hænge den op på dit køleskabet eller tage den med i badeværelset, så du altid har en kompakt guide til korrekt hudpleje for eksempatienter. Hvis du følger rådene er der garanti for markant forbedring af din tilstand.


Seneste indlæg

Pollen-allergi

|

Pollen-sæsonen er igen over os og i år har jeg været hårdt ramt fra starten af. Årsagen er, at jeg ikke tidligere har set mig selv som pollen-allergiker og derfor ikke har tænkt... READ MORE

Sukker og eksem

|

Sukker virker som en forstærker på mit eksemudbrud. Mine erfaringer med at minimere sukker har været rigtig gode READ MORE

Mælk giver eksem

|

Mælkeprodukter giver mig eksem og derfor er det vigtigste i min kost, at jeg undgår alle former for fødevarer, som indeholder mælkeproteiner. Mælk er anerkendt som allergifremkaldende med symptomer såsom opkastning, astma og... READ MORE

Boost dit helbred med ingefær-te

|

Ingefær-te er faktisk ikke en te, men derimod en varm drik, hvor afkog af ingefær er hovedingrediensen. Jeg elsker denne nye tilføjelse til min kost, da det er en fantastisk måde at booste... READ MORE